Kajsa Vala - Women In Office Billetter og datoer

Women In Office er en koncertrække, med fokus på kvindelige artister.

Beklager, men der er ingen forestillinger for Kajsa Vala - Women In Office lige nu.

Flere informationer om Kajsa Vala - Women In Office

Der er behov for at ændre på den skæve kønsbalance i musikbranchen, og derfor giver Home Concerts i 2023 scenen på La Oficina, udelukkende til kvindelige artister!

Her spiller de kvindelige artister helt intimt. Der gives plads til historiefortælling, og der lægges vægt på at publikum får følelsen af at være en del af en unik, og meget personlig aften.

------------

Kajsa Vala har slået sig fast på den danske musikscene, som en af de få der mestrer Americana genren. En genre der ellers sjældent lykkedes for andre end amerikanerne selv.

Med en islandsk mor og en dansk far, trækker Kajsa Vala også på de skandinaviske rødder. Men hun har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville. Kombinationen af det skandinaviske og amerikanske er rødderne i Kajsas helt egen americana / Scandinavia lyd.

Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en kvindelig guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar.

Sideløbende med sin egen karriere optræder hun ofte som lead guitarist for andre kunstnere, bl.a. er hun fast guitarist i Stine Bramsens orkester.

Der spilles 2 x 30 min. med en mindre pause.

Arrangør: Home Concerts